Illusionen om et liv hvor man stort set kun suser først over stregen og hædres med blomster, klapsalver og god løn er langt fra virkelighedens verden blandt landets  ca. 60 aktive trænere, selvom dette billede åbenbart lever i bedste velgående andre steder.

Vi har selv ud fra en passion for travsporten valgt vores erhverv,  og skal være de sidste til at klynke, hvilket absolut også hører til sjældenhederne, selvom tiderne har sat de fleste virksomheder på mere end smalkost.

At drive professionel travtræningsvirksomhed indbefatter alle de grundlæggende ting såsom  cvr.registrering,fakturering, regningsbetalinger, lønregnsskab med feriepenge og atp m.m.,  arbejdpladsvurdering, diverse tilladelser og regler  og kørekort  til at transportere heste, holde styr på varelagre (foder,udstyr), økonomi, planlægning af hverdag og løbsdage,  anmeldelser, kundepleje, dyrlægebesøg, hjemmeside, anpartsprojekter , køb/salg, udtalelser til medier og ikke mindst den daglige 365 dage/årlige drift med det knap så glorværdige muge, feje, passe, fodre, køre traktor og hest m.m., m.m....

Jo,  af en i langt de fleste tilfælde,  som udgangspunkt enmandsvirksomhed, er det multi talent-  og energikrævende at følge sin drøm, men helt sikkert også vældigt givende at arbejde med det, man allerhelst vil.

Jeg forstår godt alle dem der på forhånd knækker nakken over at skulle starte en a-trænervirksomhed op, og i stedet beklageligvis for alle,  aldrig får taget springet.

Men det skal vi have gjort noget ved,  så alle med drømmen får udlevet den rigtigt til gavn for alle.

Jeg tror  de tilbud sporten har til iværksættere er for dårlige til, at de får taget springet, og det er  vel forståeligt,  når  f.eks. os der er i gang  bl.a konstant bliver  forklaret, at vi skal huske vi er selvstændige, og må lære hvad det koster, hvorfor boksleje, løntilskud m.m. står overfor store ændringer.

Fint nok med mig

Men samtidig hagler det ene nye regelsæt og  chikanerende påbud efter det andet ned over os, ofte i bureaukratiets tjeneste.

Hvorfor kan vi ikke frit have filialer overalt i trav UET med DTC´s hjælp og velsignelse, til gavn for alle?

Hvad skal vi nu med træningslister, der uanset ændringer eller ej SKAL ind rapporteres  skriftligt hver uge?

Hvorfor skal vi leve med et dopingmæssig nul tolerance ansvar , som kan skade enhver der har fulgt reglerne og handlet i god tro?

Er WADA´s regler relevante for travkuske, eller burde man i stedet kort og godt forlange at ingen kusk må deltage i løb under påvirkning.

Trænerkontrakter ??? er vi selvstændige erhvervsdrivende - åbenbart ikke alligevel - jo kun økonomisk!

etc,  etc.

Listen er lang, og jeg kunne blive ved.

 Ikke en uge går uden man får breve og erklæringer, som man skal sætte sig ind i og underskrive for at tilfredsstille nogle,  som skal tilfredsstille nogle  andre.

Jeg mener danskere generelt er vældige fornuftige ansvarlige mennesker, via vores opvækst i et veludviklet samfund med plads til såvel social som liberal påvirkning.

Sporten har brug for masser af aktive på alle hylder,  og da også  gerne professionelle,  som kan medvirke til at holde niveauet oppe så godt og længe  det går.

Jeg tror også det er både HFF og DTC´s  mening, men at man måske bare ikke længere har god nok feeling med os nede i/på jorden, og begraves i cirkulærer, krav og politiske ønsker ovenfra der ekspederes ukritisk videre.

Vi står alle overfor en opgave der er ret enslydende:

Red dansk travsport NU!

Det går ikke uden hesteejere, opdrættere, amatører osv., men slet ikke uden fuldtids professionelle profiler.

Ps. Min egen tid som amatør vil jeg ikke undvære for noget. Det var fantastiske år, hvor jeg vandt 6 championater og aldrig kørte et eneste professionelt løb, men overlod disse ture til mine trænere. En herlig balance og sundt system som altid har fungeret godt på Lunden.